15
Dersom soldaterne ikke havde banet vei, vilde det have været umuligt for ham at naa videre. B Man maatte" — har madame de Staél ud talt — «være som Ludvig den sekstende; man maatte have en martyrs karakter for at bære en saadan stilling paa en saadan maade. Hans gang var noget eiendommelig. Ved andre lei ligheder havde man kunnet ønske ham mere værdighed. Men i denne stund behøvede han kun at være, som han var, for at synes op høiet. Jeg fulgte i afstand dette pudrede hoved, som saaes midt blandt alle de sorthaarede. Hans dragt, der var broderet med silke som i gamle dage, hævede sig ud fra folkets dragter. Idet han steg op ad alterets trin, lignede han et helligt offerdyr, som frivillig tilbyder at bringe offeret. " Dronningen var forbleven paa balkonen, et bytte for den uudsigeligste angst. En hel time stod hun übevægelig. Glemmende alt omkring sig, med lorgnetten stadig for øiet, fulgte hun kongens farefulde gang. Sindsbevægelsen var paa vei til at kvæle hende; hun kunde næsten ikke puste. Pludselig skreg hun: Han er gaaet to trin ned!" Hendes skrig bragte alle omstaaende til at
