13
end ellers paa denne dag. Ludvigs ansigt var velvilligt og roligt som sædvanligt. Ætlingen af de mange mægtige herskere tog med sin familie plads paa militærskolens balkon og ventede paa folketoget, som kom fra • Ba stillens ruiner. Det var i sandhed et besynderligt tog, der nærmede sig. Mænd og kvinder strømmede ind paa pladsen. Mange var halvdrukne, de fleste bevæbnede med lanser og dolke. Pro stituerede kvinder, som var pyntede med blom ster, sang »Qa ira" omkap med mændene. Kongen havde to dage forud stadfestet Pétions midlertidige afsættelse fra sit embede. Men rigsforsamlingen havde trodset kongen og dagen derpaa sat ham ind igjen i hans bestil ling som Paris's øverste embedsmand. Han var dagens helt. Man kaldte ham: 9 Kong Pétion." „ Leve Pétion! — Pétion eller døden!" skreg man op til Ludvig. Seks afdelinger nationalgardister gik mellem sansculotterne, der bar sine røde huer paa ho vedet. Efter dem kom de fødererede arm i arm. De førte med sig en liden model af Ba stillen samt en bogtrykker-presse ; af og til
