11
udlænding! Mig vil man dræbe. — Hvad vil der blive af mine stakkels børn?" Hun brast i taarer ved tanken paa dem Madame Campan skyndte sig at række hende nogle beroligende draaber; men hun afslog at nyde dem. r De lykkelige kvinder har nervøse anfald," sagde hun; Jeg lider ikke længer af saadanne anfald. Min sjæl holder mit legeme opreist." For dronningen var der bleven forfærdiget et korset i samme smag som hendes mands panser. Hofdamerne bønfaldt hende om at be nytte det. «Det vilde være en lykke for mig, om op rørerne dræbte mig," sagde hun; w de vilde befri mig for denne sørgelige tilværelse." — To aar forud havde man feiret føderations festen med umaadelig begeistring. Marsmarken havde den fjortende juli 1790 fra den tidligste morgen været overfyldt af glade skarer. Hvor forandrede var ikke forholdene nu. 1792 stod festpladsen endnu tom op ad for middagen. Folket havde nemlig først samlet sig paa den plet, hvor Bastillen tidligere havde ligget, og hvor man paa denne dag lagde den første sten til en søile, som skulde minde om dens fald.
