Side:Marie Antoinette og revolusjonen del 2.pdf/17

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

7

Nu raabte man bravo, og han blev baaret i triumf. Inden ret lang tid var forløben, tillod dog opviglerne atter den revolutionære befolkning at trænge ind i slotshaven; nu stemte det over ens med deres planer, at masserne væltede sig rundt derinde under latter og skrig. Mod slutningen af juli maaned nødsagedes dronningen til at give afkald paa den mindste spadseretur i haven. Naar hun viste sig, blev hun paa det groveste forfulgt. Usædelige og løgnagtige historier om hende og om hendes moder blev gang paa gang fortalte for hendes øren. End ikke alterets hellighed var istand til at beskytte hende; klammerierne fra gaden fort sattes i kirken. Følelser og stemninger vekslede i den ulykke lige dronnings sjæl. Snart troede hun sig uigjen kaldelig fordømt af skjebnen; snart kunde hen des aand igjen oplives af glimt af haab. Aare vis havde hun allerede været gjenstand for fol kets had og vidst, at hun var det; og dog kunde hun ikke vænne sig dertil. Hun for færdede sine damer ved at udbryde, at hun agtede at gaa ned og tale til masserne. n Ja," kunde hun skrige med dirrende stemme, medens hun maalte gulvet med lange skridt,

i