5
Pétion søgte at retfærdiggjøre sig selv saa vel som opløbet. Uden de forholdsregler, som blev trufne af kommune-bestyrelsen, vilde der maaske være hændt meget værre ting; — ikke mod Deres person," tilføiede han, idet han kastede et skarpt sideblik hen paa dronningen, som stod i nær heden. „De res person, Sire, vil altid blive behandlet med respekt." Pétions mine var udfordrende. Kongen blev vred. n Ti!" raabte han med høi stemme. „ Re spekterer man maaske min person ved at trænge ind til mig med vaaben i hænde, ved at slåa mine døre ind og bruge vold mod min garde?" «Sire," indvendte borgermesteren, Jeg kjen der rækkevidden af mine pligter og af mit an svar. " w Gjør Deres pligt," svarede konglen utaal modig. »De er ansvarlig for rolighedén i Paris. Adieu." Efter opløbet holdtes slotshaven en tidlang stængt. Paris' s befolkning havde imidlertid ved blivende adgang til feuillanternes terrasse, der betragtedes som tilhørende rigsforsamlingens bygning.
