keren, Caféværten, Skomageren og Bageren, deres Livsernæring. Ved Enden af Gaden laa Kirken, omgivet af en smal Kirkegaard. Fire Lindetrær, plantet foran Indgangen, overskyggede den ganske. Kirken var opført af tilhugget Brudsten uden nogen Stil, og bar en Klokkestald paa Skifertaget. Bagom Kirken strakte sig de vide Marker, hvor Blikket kun nu og da øinede nogle Trægrupper, under hvilke Bondegaardene laa gjemte.
Rivet havde helt ceremonielt taget sin Søsters Arm, og førte hende nu rundt med kongelig Anstand, tiltrods for at han var i sine Arbeidsklæder. Hans Kone, som havde forseet sig paa Raphaëles guldbroderede Kjole, gik mellem hende og Fernande. Den trinde lille Rosa trippede bagefter med Louise Cocotte og Gynge-Flora, som nu af Træthed mer end gynget.
Indbyggerne styrtede til Dørene, Børnene afbrød sin Leg, et Gardin blev trukket op for at lade et Hoved under en Kattuns Hue komme tilsyne, en liden ganmel og halvblind Kone korsede sig som for en Procession, og alles Øine fulgte de smukke Bydamer, som var kommet saa langveis fra til den lille Rivets Kommunion. Snedkeren voksede i et hvert Fald umaadelig i deres Agtelse.
