Hopp til innhold

Side:Madame Telliers hus.pdf/34

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

efter en, saasnart de fik sat Foden paa Marken, og vilde næsten aldrig slutte at kjærtegne sin Svigerinde som hun med Vold og Magt vilde gjøre sig til Vens med. Man spiste i Verkstedet, som allerede var rømmet for Festmaaltidets Skyld den følgende Dag.

En velsmagende Omelette, hvorefter der fulgte Medisterpølse, krydret af en god prikkende Cider, gav atter Alle den glade Stemning tilbage. Rivet skjænkede flittig i Glassene, og hans Kone vartede op, besørgede Kjøkkenet, rakte dem Fadene og tog dem atter bort, ikke uden hviskende at udspørge hver enkelt, om ogsaa alt var efter Ønske.

Langs Væggene stod friskhøvlede Bord og i et Hjørne laa endnu hobet op noget Spaan, som udsendte en Duft som af spirende Skov, rigtig denne ægte harpixagtige Snedkerverkstedlugt, som trænger en lige ned i Lungerne.

Man spurgte efter Barnet: men hun var i Kirken og kunde ikke være tilbage før til Aften.

Saa brød hele Selskabet op for at gaa sig en Tur i det Fri.

Gjennem den lille By førte en Hovedgade, hvorpaa der laa omtrent en Snes Huse, hvilke forskaffede Stedets Forretningsfolk, Slagteren, Kræmmeren, Sned-