saa henrykt, at han med ægte fransk Galanteri løftede sin Hat for at hilse denne Mønsterleg.
Stive af Forfærdelse vovede Bondefolkene neppe at skjele hen paa dem, og de lignede saa fuldstændig et Par Høns, som er krøbet sammen paa en Pinde, at Herren, idet han reiste sig op, galte dem et høit: „Kyke-li-ly“ lige ind i Ansigtet, hvilket naturligvis fremkaldte et nyt stormende Latterudbrud.
De Gamle steg af i Motteville, medtagende sin Kurv, sine Gjæs og sin mægtige Paraply, og man hørte alt, hvorledes Konen sagde til sin Mand: „Det er dette Djævle-Paris som er Skyld i det Altsammen.“
Den elskværdige Handelsreisende steg først af i Rouen, efterat han imidlertid var blevet saa paatrængende, at Madame med Magt saa sig nødsaget til at trænge han tilbage til hans Plads.
„Vi lærer heraf, at vi ikke endnu engang indlader os i Samtale med den første den bedste,“ tiltøiede hun med moralsk Værdighed.
I Oissel maatte man skifte Tog, og nogle Stationer længere frem stod Hr. Joseph Rivet paa Perronen og ventede paa dem. Han havde medbragt en stor med Stoler besat Kjærre, forspændt med en hvid Hest.
Snedkeren kyssede høflig samtlige Damer og førte
