uden Tvil drikke sig fuld, og naar han var fuld, slog han, uden at blinke, Folk halvt ihjæl. Saa bestemte hun sig tilslut til at tage samtlige sit Personale med sig, lige ned til Frédéric, som fik fri til næste Dag. Broderen havde intet at indvende, da hun skrev til ham angaaende dette, og paatog sig at herberge hele Selskabet for en Nat. Og Søndag Morgen Klokken 8 førte toget Madame og hendes Følge afsted i en anden Klasses Coupé.
Helt til Beuzeville reiste de alene og de snadrede sammen som Skjærer, men her steg der et Par ind. Manden, en gammel Bonde i blaa Bluse med nedbrettet Krave, brede, ved Haandleddene sammensnørede og med smaa hvide Broderier forsynede Ærmer, paa Hovedet en gammeldags høi Hat, hvis ræverøde Plüsch saa ud som Børster, bar en kolossal grøn Paraply i den ene Haand og i den anden en mægtig Kurv, hvorfra der stak tre forstyrrede Andehoveder frem. Konen, med sin stive landlige Dragt og Næse som en Sabel, lignede en Høne. Hun satte sig ligeoverfor sin Mand og rørte sig ikke: hun følte sig tydeligt overordentlig forlegen i et saa smukt Selskab.
Og i Virkeligheden virkede den Farvepragt, som udfoldede sig i denne Del af Vognen, ligefrem blæn-
