Mæglerens Løn og de Udgifter, som han kunde tillade sig. Allerede faldt der fra begge Sider heftige Ord, da pludselig et rasende Skrig trængte sig hen til dem, og Matrosskaren, træt af den forgjæves Venten, gød sig ud over Pladsen. Arm i Arm, to og to, marscherede de i et langt Følge, brølende i vilden Sky. Borgerne flygtede ind i et Portrum, medens den larmende Flok forsvandt i Retning af Havnen. Endnu lenge hørte man deres Brøl lig et bortdragende Uveirs Torden, lyde i det Fjærne: saa indtraadte der endelig atter dyb Stilhed.
Hr. Poulin og Hr. Dupuis, hvis gjensidige Vrede endnu ikke havde lagt sig, gik, uden at hilse, hver sin Vei.
De fire andre begyndte paany at spadsere og uvilkaarlig vendte de atter Skridtene mod det Tellierske Hus. Men det forblev endnu bestandig lukket og laa i ugjennemtrængelig Taushed. Der stod en drukken Mand og bankede haardnakket med korte Mellemrum paa Caféens Varedør, idet han nu og da med svag Stemme raabte paa Kellneren Frédéric. Men da han absolut ikke fik noget Svar, satte han sig rolig ned paa Tærskelen og ventede, hvad der vilde ske.
Pludselig viste Matrosernes rasende Flok sig atter
