Forretningslivet saa hed det: „Altsaa i Aften, hvor De ved.“ akkurat som om de skulde sige: „Altsaa i Caféen i Eftermiddag, ikke sandt?“
I det hele taget var det Tellierske Hus et Forsamlingssted, hvis daglige Besøg man kun ugjerne forsømte.
Da fandt en Dag, henimod Slutten af Mai Maaned, den første daglige Kunde, Tømmerhandler og tidligere Borgermester, Hr. Poulin, Døren lukket: den lille Lygte brændte ikke som vanligt bagom sit Gitter og ingen Støi trængte ud fra Husets Indre: det var som uddøet. Han banket først sagte, derpaa stærkere, men intet rørte sig. Langsomt gik han nedover Gaden, men paa Torvet mødte han en Skibsreder, Hr. Duvert, som ligeledes vilde begive sig derhen. De gik nu sammen tilbage, uden dog at opnaa Noget. Da hævede der sig pludselig en frygtelig Støi lige i Nærheden af dem, og ved at gaa rundt om Huset, opdagede de en hel Hoben engelske og franske Matroser, som slog med knyttede Næver mod Husets lukkede Vinduesskodder.
De tvende Borgere listede sig hurtig afsted, for ikke at komme i nogenslags Forlegenhed, men et sagte „Pst“ lige ved, fik dem til at standse. Det var Silde-
