Side:M. J. Monrad - Blik ud i Philosophiens Fremtid.djvu/6

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Rod i det Nærværende og Forbigangne; jeg maa derfor tænke mig lidt tilbage.

Philosophiens classiske Periode (fra Kant til Hegel) var naaet frem til Bevidsthed om den (egentlig af al virkelig Tænkning nødvendigt, om end ubevidst, forudsatte) Grundtanke om Tilværelsen som et System af guddommelige Tanker eller Ideer, der som saadanne maae tænkes udviklende sig i logisk Sammenhæng af den ene absolute Idee eller Fornuft, efter en i dennes Væsen, i den absolute Tænkning selv liggende Lov. Philosophien havde saaledes sit Midtpunkt i Tænkningens af den selv udviklede Lov, i det Logiske, og kunde idethele betragtes som Tilværelsens Logik.

Naar Tænkningen paa sit eget Omraade og i esoterisk Form var naaet frem til et saadant Standpunkt og derved til Bevidsthed om sit sande Væsen, maatte det for lange Tider blive en væsentlig Opgave for Videnskaben, i de forskjellige særskilte Grene af den menneskelige Erkjendelse at gjennemføre denne Grundanskuelse, ved at lægge de enkelte Dele af Tilværelsen ind under Tænkningen og dens Love. Den maatte saaledes vende sig udad mod det mangfoldige Factiske, udvide og dele sig, betragte Phænomenerne gruppeviis, for stedse at finde de i hver Gruppe herskende fælles Almindeligheder og Love. Det maatte saaledes synes, som Philosophien eller den almindelige Tankevidenskab gik under og afløstes af de specielle „Fagvidenskaber“, navnlig Naturvidenskab og Historie, idet Betragtningen af den almindelige, paa sig beroende Tankes Udvikling sattes tilside for Sysselen med det empiriske Stof. Selv de, der endnu gjorde Philosophien til sit særskilte Fag, droges for en stor Deel uvilkaarlig over til en empirisk-realistisk Synsmaade. De bearbeidede deels fortrinsviis den empiriske Psychologie som etslags Aandens Naturhistorie eller Physik, hvor de endog undertiden fra Naturvidenskaben vilde laane dens experimentative Methode, deels paa den anden Side Philosophiens Historie, hvor de havde de philosophiske Tanker og Systemer paa Afstand som empiriske Kjendsgjerninger. De vendte sig overhoved saagodtsom udelukkende til Tankens