Side:M. J. Monrad - Blik ud i Philosophiens Fremtid.djvu/15

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

allerede at være paa Veien til at tabe Terrain, medens Mænd som Caird, Wallace og den for kort siden afdøde Green vise sig væsentlig som Hegelianere. Et nylig udkommet Verk af den bekjendte Statsmand Balfour, som medrette har gjort stor Opsigt, bekjæmper fornemmelig Naturalismen med seirrige Grunde og har mere Sympathie med en „speculativ“ Synsmaade, som han dog heller ikke kan tilegne sig, medens han søger hovedsagelig at bringe sin Philosophie i Forstaaelse med den christelige Tro.

Fra Frankrige læser jeg just i Revue des deux mondes af 15de Marts d. A. en Artikel af Alfred Fouillée sur le mouvement idéaliste en France. Han finder, at Philosophien i dette Aarhundrede har gjennemløbet tre Stadier: et materialistisk, et »phænomenalistisk« (der med Kant og Spencer antager et Ubekjendt og Uerkjendeligt udenfor Phænomenerne) og et psychologistisk (der antager Alt for Bevidsthedsphænomener); og han troer at kunne forudsee for det kommende Aarhundrede en »Mentalisme«, der ophæver Selvbevidsthedens Isolation i en »unité fondamentale des consciences«. Det synes nu nærmest at være, hvad vi ville kalde en almindelig eller fælles Selvbevidstheds Standpunkt, som her stilles i Udsigt, og som ialfald jo staaer paa Grændsen af Fornuften og Ideen, og det er ret charakteristisk og endnu Følge af en Øiebliks-Indsnevring, at Forfatteren er bleven staaende ved »Sociologien« som Grundvidenskab, idet jo denne kan siges at beroe paa de mange Selvbevidstheders Fællesskab og Vexelvirkning. Men den almindelige Selvbevidstheds rette Grund og sande „fundamentale Eenhed“ ligger dybere og er, som en grundigere Psychologie lærer, tilsidst netop (som antydet) den fornuftige logiske Tanke, i hvilken først de Mange med indre Nødvendighed og sand Frihed kunne mødes; og den saakaldte, i Navn som Begreb hybridiske og sig let i ubestemt Mangfoldighed fortabende Sociologie kan maaskee en kort Tid være i Vinden, men vil da ogsaa svæve i Luften og spredes for alle Vinde, naar den ikke er landfast i en grundig Logik og Ethik. Den franske Forfatter seer dog igrunden dybere, end til dette