Tanken har under al sin Udbredelse og Adspredelse, just fordi den er Tanke, stedse et uvilkaarligt samlende, midtpunktsøgende (centripetalt) Drag, og den sig udviklende klare Bevidsthed herom er Philosophie.
Jeg troer og haaber, at denne Bevidsthed mere og mere vil gjøre sig gjældende.
I den philosophiske Literatur merkes paa flere Kanter en indadgaaende Tankebevægelse, idet Tanken fra de mangfoldige ydre Gjenstande begynder at vende tilbage til sig selv.
Som et ret merkeligt Tidstegn i denne Retning kan man betragte den særegne Iver, hvormed man i Tydskland gaaer tilbage til Kant. Der er endog stillet i Udsigt Udgivelsen af et særeget Tidsskrift »Kantstudien«, og der er dem blandt Tydsklands Philosopher, som kunne betegnes som Nykantianere. Vistnok staaer Kant oprindelig med det ene Been i det 18de Aarhundredes Empirisme; men efter her at have faaet Grunden rykket bort under sig ved den humeske Skepticisme har han vendt sig til Erkjendelsens subjective Factor, for der at finde Almindelighed og Nødvendighed, ligesom Ideen dog er bleven ham et „Regulativ“ for det stedse fremskridende Tankearbeide. Saaledes danner just han Indgangen til dette Aarhundredes dybere Idealisme, til hvad vi have kaldt Philosophiens classiske Periode. I en Tilbagevenden til Kant kan man da med Føie see Begyndelsen til etslags classisk Renaissance, en nyclassisk Periode for Philosophien, og man kan vente, at Touren kan komme til de øvrige Heroer, navnlig til Hegel (hvilken sidste for Øieblikket i Tydskland synes væsentlig glemt og uforstaaet, idet man med Hensyn til ham fordetmeste lader sig nøie med at repetere traditionelle og banale Stikord). Naturligviis er her ikke Tale om en blot Gjentagelse af Fortidens Systemer, saa at den mellemkommende Periodes Arbeide skulde være spildt og tilintetgjort. Hvad man kan haabe og vente, er en Ideernes levende Gjenfødelse, saa at Tanken, som jeg nylig sagde, vender tilbage i sig selv „mættet og beriget“ med det i Mellemtiden vundne Stof, medens det paa den anden Side vel neppe kan undgaaes, at Renaissancen som saadan
