Side:M. J. Monrad - Blik ud i Philosophiens Fremtid.djvu/12

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Og tænker man Udviklingens Tanke tilbunds og fatter dens egentlige Begreb, saa vil man indsee, at ligesaavelsom Phænomenet som saadant forudsætter en til Grund liggende Virkelighed, ligesom det at synes og vise sig ikke vilde kunne finde Sted, uden der var Noget, som synes, Noget, som viser sig: saa vil en Udvikling heller ikke kunne tænkes, uden at der er Noget, som udvikler sig; Noget, der er Udviklingens Grund og indeholder dens Lov. Netop en Udvikling kan man heller ikke tænke sig som en tilfældig, usammenhængende Række af Forandringer, der ikke kommer af Noget og ikke fører til Noget. Der maa være Fornuft, fornuftig Tanke i Udviklingen, naar den overhoved skal være Gjenstand for fornuftig Tanke. Hvor ikke Fornuft kan forudsættes, der er idethele al fornuftig Betragtning ude og umulig; og den fornuftige Tanke selv er væsentlig i Udvikling, har sin Lov i sig selv og vil i al Udvikling netop gjenkjende sig selv og sin Lov.

Medens saaledes Forestillingen om al Tilværelses Udvikling overfladisk opfattet synes at føre Tanken ud af sig selv, i det Vide og Brede, i „den slette Uendelighed“, saa vil den, naar den naaer sit virkelige Begreb, netop være et afgjørende Skridt til Tankens Tilbagegang i sig selv, til at den kan gjenfinde sig som det Væsentlige i Tilværelsen.

Naar den sig stedse udviklende menneskelige Tanke igjennem sin Selvforglemmelse, i hvilken den har søgt udad „efter Alt paa Jord, under Himmelens Hvælv“, er naaet saa vidt, at den overalt har fundet Udvikling, saa har den her i sin Gjenstand igrunden mødt sig selv og kan ikke være langt fra at gribe sig selv (Tanken) i sit Midtpunkt, hvad den da ogsaa endelig maa blive sig selv bevidst og saaledes virkeliggjøre og vise sig som en virkelig og væsentlig Tankeudvikling, hvad der jo er Philosophiens egentlige Opgave og Maal. Denne vil da ogsaa mere og mere indtage sin centrale Stilling i Videnskabernes hele Kreds, der saaledes, istedetfor, hvad der i lang Tid altfor meget har været Tilfældet, at udgjøre et mechanisk Aggregat, vil danne en levende, heeltigjennem tankebeaandet Organisme.