Side:Mørch - Da Kristiania var smaaby.djvu/85

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
OTTENDE KAPITEL.
Welhaven.
O

m Welhaven har det altid været sagt, at han i omgang med sine medmennesker var i høi grad ikke alene sarkastisk, men ligefrem impertinent.

Jeg skulde dog tro, at der heri ikke ligger liden overdrivelse, og at beskyldningen for impertinense for en ikke liden del kom af, at han benyttede sin monocle, naar han saa paa folk, hvilket var noget paa den tid høist usedvanligt. Senere tog man dog efter, og det blev temmelig almindeligt blandt unge mennesker at øve sig i den kunst at holde en monocle fast i øiet.

Welhaven lo selv ofte af den forargelse, hans monocle havde vakt, og fortalte blandt andet herom, at selve kong Carl Johan under en fest, som blev holdt for ham paa børsen, havde følt sig saa forarget over monoclen, at han