Side:Mørch - Da Kristiania var smaaby.djvu/80

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
72

halvt indadvent enetale over det emne, der var bragt paa bane. I anledning af Carl den 15des forestaaende kroning blev jeg af finansdepartementet, hvor jeg dengang var ansat, sendt op til professoren for at høre, om han som medlem af den norske deputation ved kroningen i Stockholm havde faaet nogen kroningsmedalje; jeg skulde derhos udbede mig lidt nærmere besked om, hvorledes det forholdt sig med saadanne kroningsmedaljer.

Da jeg kom ind til den store mand, kom han mig imøde med udstrakte arme og udbrød, idet han greb begge mine hænder:

«Min ven, vi er jo kjendte før!»

Da jeg hertil svarede, at jeg havde været oppe til eksamen for professoren, gav dette ham anledning til at udtale sig endel om den juridiske eksamen, hvorunder han blandt andet sagde, at han ikke tog saa meget hensyn til de enkelte besvarelser, men lagde alle besvarelser fra vedkommende kandidat ved siden af hinanden paa et bord og gjorde sig saa op en mening om kandidatens kapacitet i sin helhed. Kom han saa efter denne granskning til det resultat, at der var noget, som han kaldte «laudabelt», ved kandidaten, gav han ham laud.