Denne siden er korrekturlest
S
chweigaard, «far sjøl i stua», som professor Platou den ældre engang kaldte ham, var en myndig og overlegen herre i kollegiet, i kommissioner og i stortinget, eller der, hvor han sad sammen med folk i jevnbyrdig stilling. Det heder derfor om ham i et vers, som Claus Pavels Riis lader stortingsbønderne synge:
«Den Schweigaard er vel kry og grov
Og vil regjere staten,
Men vi forstaar vor norske lov
Og husker nok krabaten.»
Ligeoverfor unge mennesker, der var ham underlegen i stilling, var han derimod den mest forekomne og venligste mand, man kunde tænke sig.
Han glemte imidlertid snart den unge mand, der sad ligeoverfor ham, og fordybede sig i en