Side:Mørch - Da Kristiania var smaaby.djvu/77

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
69

naive publiken såsom den renaste sanning och applåderades ursinnigt. Några i min närmaste omgifning tycktes förlägna öfver dessa bifallsyttringar; men på mig gjorde det ett gott intryck att bevittna en fosterlandskärlek, som var så stark, att man på fullt allvar ansåg sitt land öfverlägset hela den öfriga världen.»

Kan man tænke sig en kolossalere misforstaaelse end den, som den store mand i disse linjer gjør sig skyldig i? At tro, at nordmændene, eller ialfald en flerhed af disse, skulde mene, at alt norsk er meget bedre end det, den øvrige verden kan opvise; det er dog for galt! Og dette slutter han af, at man er fordomsfri nok til i teatret at le af, at den danske forfatter paa en morsom, omend lidt drastisk maade gjør nar af nordmændenes noksom bekjendte tilbøielighed til at — skryde!

Forinden jeg slutter dette kapitel, maa jeg nævne, at vore navnkundigste mænd fra forrige aarhundrede fremtraadte paa skuepladsen i dette tidsrum; jeg skal nævne Schweigaard, Welhaven, Dunker, P. A. Munch og, last but not least, Wergeland.

De nævnte berømte mænd har jeg ofte truffet sammen med saavel i det selskabelige som paa anden maade, og jeg har troet, at