Om samme løsslupne lystighed vidner ogsaa følgende historie: En kold, maaneklar vinteraften klædte Frelsen sig ud som fruentimmer og løb i dette kostume fra hjørnet af Grændsen og Akersgaden til Regentsen ude paa Grønland, idet han under løbet spændte ben for alle, der kom i hans vei.
Efterhvert som nu disse kom sig paa benene igjen og kom sig af sin forundring over, hvad dette kunde være for et levende kvindfolk, gav de sig til at løbe efter, saa at da Frelsen kom ind paa Regentsen, havde han saa mange folk efter sig, at det saa ud, som der var opløb i gaden.
Af deslige historier kunde jeg fortælle mange, men hvad jeg her har fortalt, er tilstrækkeligt til at belyse forholdene paa den tid.
I de historier, jeg har omtalt, spiller vistnok Frelsen hovedrollen, men deraf maa man ikke slutte, at han var en enestaaende figur, han var kun en fremtrædende repræsentant for Kristiania glade universitetsungdom i de første 10 à 15 aar af universitetets bestaaen.
Omkring 1830 begyndte saa en ny tid i Kristiania, hvorom i næste kapitel.
