Side:Mørch - Da Kristiania var smaaby.djvu/61

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
53

studenterne fra min tid, men saa var der ogsaa adskilligt lune og godt humør i de optøier, de tillod sig.» Til støtte for dette udsagn, kan følgende tildragelse anføres:

Førnævnte kristianiaborger, mægler Ole Eger, skulde en aften i sedvanlig adstadigt trit begive sig til sit hjem. Herunder fik de to medicinske studenter Løvvold og Frelsen øie paa ham. Disse, der vidste, at mægleren var en noget kolerisk mand, der, naar han kom paa kogepunktet, exploderede med en opkastelse, tog ham nu en under hver arm, idet de sagde:

«Ja, ja, Eger, vi ser De har faaet lidt formeget i aften, men bryd Dem aldrig om det, vi skal hjælpe Dem vel hjem!»

Eger protesterede selvføgelig paa det kraftigste og vilde slide sig løs, men de to plageaander holdt fast paa sit bytte og fulgte ham, under forsikringer om deres gode hensigt, til hans hjem og ringede paa. Da pigen kom og lukkede op og fik den besked af de to unge herrer, at de havde tilladt sig at følge hendes husbond, som de havde truffet i beruset tilstand, kunde mægleren ikke dy sig længer, men afgav et for de tilstedeværende mindre behageligt bevis for rigtigheden af de to herrers forklaring.