Side:Mørch - Da Kristiania var smaaby.djvu/60

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
52

især ved jule- og markedstider, at studenterne besøgte disse steder.

De svenske statholdere tillod sine folk at holde dansebod i Palæhaven. Ogsaa disse baller besøgtes af studenter, ialfald var førnævnte Frelsen tilstede ved én leilighed, som har gjort disse baller meget omtalt.

En søndagsaften, medens dansen gik paa det kraftigste i pavillionen, kom den førnævnte løitnant Holbye derned med vagtafløsningen. Da han vidste, at denne dansetrafik var til stor forargelse for kristianienserne, og da han dertil antagelig har været «high-spirited», hvad tidt og ofte hændte, marscherede den raske løitnant med sine soldater ind i pavillionen, og under udraabet: «Guds blod, dansebod i kongeborgen!» befalede han sine folk at gaa paa og jage gjesterne ud. Da dette var expederet, kommanderede løitnanten: «Et glas kognac til mig og politibetjent Wang og akevit til mine folk!»

Det fortælles, at den af gjesterne, der gjorde kraftigst modstand, var Frelsen, der dansede som en dervich mellem soldaternes bajonetter; men det hjalp ikke, ud maatte han.

Gamle Heltberg, som Bjørnson kalder ham i sit bekjendte digt af samme navn, sagde gjerne: «Der var sikkert nok en hel del raahed blandt