Det var dog ikke alene under aftenpromenader og paa gaden, at næverne brugtes, men ogsaa ved selskabelige sammenkomster, især paa baller, anvendtes dette vaaben.
Der har altid været adskillig selskabelig omgang mellem Kristiania og Drammen, og især var det meget almindeligt, at ballerne i Drammen besøgtes af kristianiaherrer. Ved en saadan fest indfandt vor ven Frelsen sig. Paa ballet var der en liden, firskaaren person, ved navn Paulsen, som spillede første hane i kurven; han ordnede dansene, førte op, kort sagt, arrangerede det hele.
Var der nu nogen, der ikke straks lystrede parole, vinkede den lille Herkules vedkommende udenfor, og naar saa hr. Paulsen kom ind i balsalen igjen, sagde han:
«Nu tror jeg ikke, at N. N. viser sig mere paa ballet iaften!» — man vidste da, at personen var bleven ilde tilredt.
Da dette havde gjentaget sig nogle gange, syntes Frelsen, det kunde være af interesse for sig at prøve kræfter med Paulsen, og sagde derfor:
«Hr. Paulsen, mon saa ikke vi skal gaa udenfor?»
Denne gang blev resultat et andet, idet Frelsen kom alene tilbage og sagde:
