den omstændighed, at vi manglede haandverksfolk til arbeidets udførelse. Vi maatte hente mursvende fra udlandet, især fra Tyskland. Disse merkede snart, at man ikke forstod sig paa tingen, og at de kunde forlange, hvad de vilde, og handle ganske efter eget forgodtbefindende. Man har engang vist mig et brev til en kamerat af en tysk mursvend, der arbeidede paa slottet. I dette brev anmoder svenden sin kamerat om at komme op til Norge, idet han siger:
«Da sind die leute noch dumm!»
Først i slutningen af aaret 1848 blev slottet afleveret til hofchefen, altsaa saa sent, at ogsaa Oscar den 1ste i begyndelsen af sin regjeringstid boede i palæet.
Det synes at have generet Carl Johan meget, at han maatte have sit følge, ialfald for den største del, logerende i private huse ude i byen. Det var heller ikke altid saa let at finde passende boliger for disse herrer.
Naar slige vanskeligheder opstod, var det ikke godt at stille kongen tilfreds.
En gang blev han saa opbragt, at han gav ordre til, at der skulde hentes telte fra arsenalet, saa vilde han leve paa feltfod som gammel fransk marschal og slaa leir paa torvet for sig og sit følge.
