«Fanden ved, hvad disse infanterister skal op paa blodsheste efter, lad dem holde sig til nordfjordingerne, saa bliver de siddende paa, og det er vel det væsentligste!»
Om nu end gamle Akershus slot laa udenfor livligheden nedrevolds, saa blev der dog fra de spadserende paa den nedre fæstning kastet mangt et ærbødigt og, ialfald hvad ungdommen angaar, halvt sky blik op til den gamle borg.
Der manglede nemlig ikke paa historier om de vidunderlige syner, som de skildvagter havde havt, der ved nattetid stod vagt oppe ved slottet. Især var det et sted i nærheden af kirken, hvor spøgelserne oftest viste sig.
Saadanne historier om merkelige, skrækindjagende visioner har jeg mangen gang hørt af soldater, der havde staaet paa post oppe ved slottet. Næsten hver kristianiafamilie havde nemlig dengang, da man havde hvervede soldater, en soldat til oppasser.
Disse soldatoppassere var selvfølgelig altid forlovet med en af husets tjenestepiger og aflagde i den egenskab hyppig besøg i pigekammeret, hvor børnene i de dage ofte holdt til, naar papa og mama var borte om aftenerne. I en saadan aftenstund har jeg mere end én gang
