Side:Mørch - Da Kristiania var smaaby.djvu/36

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
28

Carl Fredrik Borchgrevink, Fredrik Nannestad Berg, Jacob Aars Prytz, Nils Juell, Møller og d’Unker ilagt processens omkostninger. Efter dommens afsigelse blev Schrøder af sine anklagere forfulgt lige til sit hjem med forhaanelser, og da han meldte sig for at overtage sin tjeneste i arméen, blev hans begjæring herom afslaaet, medens han dog fik paalæg om at forblive i Kristiania. Nu fulgte en planmæssig forhaanelse og tilsidesættelse af den stakkels unge mand; saagodtsom alle officerer afbrød al omgang med ham, de hilste ikke paa ham, naar de mødte ham, og enkelte gav ham endog sin ringeagt tilkjende ved at spytte efter ham, naar han gik dem forbi. En saadan adfærd troede Schrøder ved en leilighed at have seet Staib udvise, og de var i den anledning komne i klammeri. Af sine kamerater fik nu Staib det raad, at han, næste gang han mødte Schrøder, skulde hugge ham ned paa stedet. De mødtes da ogsaa hin middagsstund, og da Staib troede at have hørt en trusel fra Schrøder, trækker han i hidsighed sit verge og forfølger Schrøder, som ovenfor fortalt. Schrøder blev paa kommandantens befaling af en gefreider ført til hovedvagten og indsat i arrest, hvor man behandlede ham, som om han kunde