uniformerede var løitnant Staib af artilleriet, den anden premierløitnant i kavaleriet Christian Fredrik Schrøder. Ved krigsskolens gaard gjorde Schrøder front imod sin forfølger, der som en rasende huggede til med sabelen, saaledes at den anden maatte verge sig med hænderne og først efter at være bleven temmelig sterkt saaret af huggene fik sabelen vristet fra sin modstander. Børstiden var netop forbi, og der samlede sig en hel del af byens handelsmænd omkring de kjæmpende, samtidig med at en fra vagten ved Børshaven hentet patrulje og ligesaa byens kommandant, baron Wedel Jarlsberg, kom tilstede. Patruljen arresterede — ikke løitnant Staib, men Schrøder, og da der af en del af de tilstedeværende borgerfolk blev gjort bemerkninger over denne fremgangsmaade, truede kommandanten dem med arrest, dersom de ikke øieblikkelig forføiede sig bort, en trusel, som dog blev mødt med haanlatter og spydige bemerkningen af hvilke er opbevaret en af inspektør Koch, til hvem kommandanten specielt henvendte sig, men som gav til svar:
«Vi staar her kun for at konversere, hr. baron, og — idet han ser paa sit uhr — jeg har endnu et kvarters tid at løbe paa!»
