I senere tider, i tredive og firtiaarene, hændte det nok af og til, at en herre indfandt sig paa bal i knæbenklæder, men kun naar vedkommende herre havde en særdeles smuk figur, som han vilde vise frem i et saa fordelagtigt lys som muligt. Saaledes optraadte nok Jacob Falch,[1] og Gustav Baumann[2] i dette for deres figur flatterende galakostume fra den ældre tid,
I det dramatiske selskab, som var stiftet i det attende aarhundrede, havde man fremdeles et samlingssted for høiere selskabelighed; se forøvrigt Huitfeldts teaterhistorie, «Gamle Kristianiabilleder» af Alf Collett o. s. v.
Selskabet var nok noget paa retur i den tid, hvorom der her nærmest tales, men der spilledes dog fremdeles komedie, og det efter samtidens dom godt. Af skuespillere fra selskabets senere aar skal jeg nævne Hans Christian Petersen, den senere statsraad, og Colban, den bekjendte lærer i fransk. Af damer havde man den for sin skjønhed berømte fru Hagbarth Falsen.
Sammen med hende spillede ofte en bureauchef Møglestue, der skal have havt en smuk sangstemme.
