Denne officielle repræsentation har jeg hørt rosende omtale. Den vel kjendte professor Skjelderup omtalte med megen anerkjendelse anretningen ved middagene.
Denne mands vidnesbyrd veier meget: han i var en bekjendt feinschmecker, som betragtede anretningen som selve hovedsagen.
Naar der i hans hus skulde være selskab, og hans kone og døtre ængstede sig for, at der maaske skulde blive kjedeligt, sagde han:
«Aa, giv dem blot noget godt at spise og drikke, saa bliver der nok morsomt.»
Ballerne hos disse svenske stormænd var elegante, men stive.
Som dansende kavalerer var næsten udelukkende officerer inviterede. Min fader fortalte, at han og Per Lasson, den senere justitiarius i høiesteret, omtrent var de eneste «sorte i kjoler» paa disse baller.
Ved benævnelsen «sorte kjoler» maa man ikke tænke sig et kostume saa tarveligt som det, vore dansende herrer nu opvarter med.
Nei, paa saa fine baller som de nævnte maatte man have knæbenklæder, silkestrømper og spændesko. Et saadant udstyr hang fremdeles hjemme i klædeskammeret fra min faders ungdom.
