Af dette maa man ingenlunde drage den slutning, at Muus havde svaghed for sterke drikke, tvertimod, han var en meget sober mand; men i tidens medfør ansaaes det for gjestfrit at faa sine venner til at drikke saa meget som muligt, og en gjestfri mand var han. Hos byens høieste embedsmænd og hos vore faa adelsmænd, som f. eks. grev Wedel og hans broder generalen, var tonen i det hele finere. Men det udelukkede dog ikke, at der ogsaa paa Bogstad hos grev Wedel blev drukket tæt. Selv en biskop blev engang saa omtaaget, at han efter en god middag, da han tog sig en liden lur nede ved stranden af Bogstadvandet, var saa uheldig at falde udi og i sin berusede og befippede tilstand holdt paa at drukne.
Statholder grev Essen, der fra et lysthus iagttog katastrofen, siges at have udbrudt:
«Det var et egendomligt sätt att blanda vin med vatten!»
Denne biskop hed Mathias Bonsach Krogh. Det vides ikke, om samme biskop ialmindelighed var tilbøielig til at drikke sterkt, men paa sine visitatsreiser medbragte han altid et flaskefor merket M. B. K.
Dette foranledigede engang biskopens famulus til at udbryde:
