«Og herrerne, hvad vil man vente
Paa deres vei, der falder trang,
Hvorfra skal de dressuren hente
I deres norske skolegang
De tænker vist: «Det kommer nok!»
Og halvt brutale, halvt generte,
Halvt raa endnu og halvt blaserte
De danner her en sælsom flok.»
Denne latterlige skik med en hovedbedækning under armen en hel selskabsaften skal hidrøre derfra, at herrerne af societeten i Europas store hovedstæder under sæsonen gjerne har flere indbydelser til samme aften. De viser sig kun en kort stund i nogle af de saloner, hvortil de er indbudne, og tager da i disse hatten med sig ind, men naar de kommer did, hvor de agter at slaa sig ned for alvor, lægger de hatten fra sig.
Soiréerne tog gjerne sin begyndelse kl. 8 à 9 aften, eller paa en tid, da man efter god gammel skik spiste sin aftensmad. Middag havde man faaet kl. 2 à 3, og man kom derfor i regelen med en sulten mave.
Men nu var ulykken den, at der i en soiré, efter udenlandsk mode ikke skulde serveres nogen aftensmad. Naar man kom, fik man en kop the med Bøllings præsidentkringler. Af og til hændte det ogsaa, at man blev buden et
