Saadan tarvelighed var vistnok gjennemgaaende og vedblev til langt op i trettierne.
Jeg kan erindre, at vi børn hjemme hos fader og moder sad om bordet i dagligstuen og læste lekser ved kun et brændende talglys; vistnok stod der to, men det andet blev blot tændt, naar min fader kom tilstede. Det var først i begyndelsen af firtiaarene, vi fik en moderatørlampe.
Selv i saa fine huse som hos general Wedel gik det saa tarvelig til, at der paa ballerne serveredes med skaarne smørrebrød og — kirsebærsuppe! Punsch og limonade blev budt om mellem dansene.
Kun ved de saakaldte «mandfolkeselskaber» gik det, ialfald hvad drikkevarerne angaar, ogsaa i denne tarvelighedens periode flot til. Man sang fremdeles ved bordet og drak dygtig. Dersom gjesterne ikke blev «high-spirited», var selskabet mislykket.
Den for en del aar siden afdøde Zahlkasserer Lorentz Eger fortalte følgende:
En sommer skulde hans fader, mægler Ole Eger, have et saadant «mandfolkeselskab». Mægleren eiede en bygaard, som laa i Carl Johansgade, der hvor nu Peter Petersens gaard ligger, og en løkke oppe ved Gamle Akers kirke.
