Allerede samme aar stansede det Ankerske fideikommis sine betalinger, og kort tid efter fulgte flere af Kristiania største handelshuse; saaledes det for sine glimrende fester og storartede gjestfrihed vidt berømte handelshus Collett & søn.
Denne nedgang i økonomisk henseende medførte en ganske anden tarvelig levemaade, end man havde seet i de florisante tider.
Min moder, en datter af Jacob Meyer, har saaledes fortalt mig, at f. eks. aftensmaaltiderne i hendes faders hus kun bestod af grød og melk, og naar der var fremmede i det daglige, fik man en «pind» paa grøden i form af et stykke smørrebrød med ost. Der blev kun sat én kop melk til hver anden person, hvori det da var meningen, at de to naboer skulde «duppe». Ofte var der hos hendes fader unge herrer tilbords, som kavaleriløitnanterne d’Unker,[1] Kolderup (ritmester) og Juel,[2] og hun følte sig da i saa generet ved «duppingen», at hun ganske undlod at benytte koppen.
Jeg gad vide, hvad de unge herrer løitnanter vilde sige, om de nutildags blev buden paa saa smal en kost!
