Side:Lysets Seier.djvu/20

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

nøie og mishandling; ti en svigerdatter blir ofte behandlet som en slave.

Saa en morgen vi kom ud, var det et svært opstuds i nabolaget. Hun hadde skrevet — at kunne skrive er en undtagelse og viste, at hun var af bra folk — paa en seddel og lagt igjen paa bordet i sit soveværelse, følgende: „Forældre og søskende, sørg ikke for mig. Verden er saa fuld af møie, jammer og skuffelse. Jeg synes, der er intet at leve for. I har alle været snille mod mig, og tak for alt I har gjort for mig.“ Forældre og søskende græd og jamret sig, og hele nabolaget var med og ledte i brønde og damme; men alt forgjæves. Ud paa eftermiddagen kom der bud fra en anden del af byen, at pigen var funden. Udenfor bymuren var en stor dam. Der holdt hun paa at vade ud i den hensigt at drukne sig. Men saa kom der en mand fra landet med grønsager. De er altid tidligt ude for at komme til markedet. Han fik øie paa hende og bragte hende til land. Hun vilde ikke hjem, men gik til nogle slægtninge inde i byen.

Da det glade budskab kom, at hun var funden i live, blev der lige saa stor fryd og glæde, som der før var sorg og graad. Man raabte fra hus til hus rundt hele nabolaget, at pigen var funden. Der blev munterhed og gjensidig glæde hos store og smaa, selv i et hedensk nabolag, over en som var tabt — men funden. Ogsaa vi glædet os med de glade med et inderligt ønske om, at hun maatte bli funden af den bedste ven Jesus. Dette var straks før vi reist hjem paa ferie første gang. — Disse tildragelser viser stillingen for millioner af Kinas døtre; men de kan bli fundne, om vi er tidligt ude med evangeliets garn for