saa mange smaa tjenester, lægger saa mange ting til rette, letter hbyrder og tar bort snublestene. Sammen med søster Caroline kom hun ud til Madagaskar sidst i mars 1907 og var indtil ifjor ansat ved pigeasylet sammen med Nellie Dahl. Og nu da dette er nedlagt, er hun ansat som bibelkvinde i Ranomasana, pastor Trygstads nye station.
Anna Wilhelmson hadde jeg ikke set. Hun kom ud til Madagaskar just en maaned efter vi var reiste derfra. Men i en noksaa nær fremtid haaber jeg ogsaa at lære hende at kjende. Hun er for tiden i Fort Dauphin. Da hun er født paa Madagaskar vil det nok falde let for hende at lære det gassiske sprog og ellers komme sig ind i forholderne derude. Haaber hun vil faa arbeide til stor velsignelse.
Se, dette er bare nogle smaa træk. Jeg skulde ønske, at I kunde bli bekjendt med disse kjække unge kvinder, som har ofret saa meget og daglig forsager saa meget. Har du tænkt paa alle de ømme baand, som maatte skjæres over, da de reiste ud? Og hvorledes de staar alene deruder? Vi kan ikke gjøre for meget for disse kvinder. Hvad de har været for mig personlig skal jeg ikke forsøge at sige. Men jeg er meget taknemlig over at ha været sammen med dem i disse aar. Husk paa dem, og bær dem frem for naadetronen som om det var eders egne søstre, eders egne døtre.
Gud velsigne vore kvindelige arbeidere derude paa Madagaskar.
