et dampskib til hans raadighed, som han meget ofte benyttede. I de smukke, maanelyse nætter deklamerede Kainz for ham; og fra bredden af Vierwaldstädtersøen hørte han de glade schweiziske folkesange.
Hans venlige væsen vandt megen sympati i egnen. En søndag meldte der sig syv unge, smukke schweizerpiger i hans villa; de vilde bede ham om penge til at reise til Amerika. Da han ikke var tilstede, forlangte en af dem pen og blæk, hvorefter hun paa en original og munter maade gav udtryk for sit eget og venindernes ønske.
Brevet blev forelagt kongen, som morede sig meget over det. Han svarede imidlertid, at han elskede og ærede det schweiziske folk altfor høit til at ville medvirke til, at syv af dets yndigste døtre forlod landet.
Det fortælles, at schweizere skal have ytret:
„Hvis vi skulde vælge os en konge, kunde valget ikke falde paa nogen anden end paa Ludwig den anden af Bayern.“
Regelmæssig besøgte han det skjønne Rütli. Han havde en stor forkjærlighed for dette sted, hvor de gamle schweizere aflagde troskabseden. Kainz pleiede at følge ham; de opholdt sig timevis sammen paa udsigtspladsen, hvor den unge skuespiller deklamerede Rütli-sangen:
