kom ministeriet for øre; han blev afskediget og døde i stor fattigdom.
Staldmester Hornig var senere kongens yndling. Han var en smuk og dannet mand med behagelige omgangsformer. Gjennem det lange tidsrum af atten aar fungerede han som hans privatsekretær og reiseledsager.
Medens Hornig forberedte reisen til Bayreuth, overfaldtes kongen pludselig af ulyst til at foretage den, skjønt han var festspillenes officielle beskytter. Han talte længe frem og tilbage om sagen. Staldmesteren mente, at det vilde vække pinlig opsigt, hvis han pludselig sendte afbud.
I samtalens hede udbrød han:
„Majestæt! Paa den maade gjør vi os jo latterlige!“
Ludwig ærgrede sig i saa høi grad over dette „vi“ og „os“, at Hornig fra den dag mistede hans yndest.
Efter hans afskedigelse indtog hof-furér Hesselschwerdt hans plads. Tiltrods for ringe dannelse udførte han sin tjeneste til kongens tilfredshed. Han morede ham og formildede ofte hans heftighed ved plumpe løgne, som Ludwig tilgav, skjønt han gjennemskuede dem. Han forblev i tjenesten indtil slutningen af hans regjering.
Bortseet fra Richard Wagner led hans saakaldte
