ikke undlade at give anledning til, at man ymtede om, at hans følelsesliv ikke var normalt. Rygterne bestyrkedes ved den varme interesse, som han lagde for dagen ligeoverfor forskjellige mænd.
Den ungarske digter Maurus Jòkai har i private kredse fortalt, at han i yngre aar modtog et brev fra en ukjendt, der tilbød ham rigdom og æresbeviser, alt, hvad en mægtig herre formaar at skjenke, hvis han vilde forlade sit land og sin familie og leve helt for en ulykkelig og ensom mand.
Digteren vilde ikke bryde de baand, som bandt ham til hans hjem og hans fædrenejord; men han bevarede i sit hjerte en dyb medfølelse med den beklagelsesværdige brevskriver.
Ludwigs ensomhedstrang bundede sikkert i gaadefulde dybder i hans natur. Som yngling anede han, og som moden mand følte han, at det ikke var muligt for ham at blive andet end en eneboer og fremmed i livet. Trods sin høie stilling, trods sin skjønhed og rige aand, var han i sit dybeste indre hjælpeløs og livstræt.
Hans venskab for Richard Wagner havde været lyspunktet i hans liv. Han havde troet paa den virak, som mesteren i de første stunder af oprigtig taknemmelighed udgjød over sin beskytter.
