Kun faa nætter brændte dette lyshav til ære for kong Ludwig og hans indbildte gjester fra de franske kongers tid!
Fra aaret 1881 kom han regelmæssig den ni og tyvende september til Herrenchiemsee og blev der til den ottende oktober. De første aar beboede han de saakaldte fyrsteværelser i et nærliggende kloster, der med lethed kunde være bleven forvandlede til et venligt opholdssted; men kongen havde kun tanke for det nye slot.
Han pleiede at komme ved midnatstid. Jernbanestationen var nær ved søens bred. En nydelig gondol, som ikke blev brugt til andet, ventede for at føre ham over til øen; den blev roet af to matroser i neapolitanske dragter.
Naar han kom, undersøgte han alt. Da han, eksempelvis, opdagede, at nogle grupper i parken var af gibs istedetfor af marmor, som han havde befalet, blev han saa rasende, at han slog dem istykker. –
Linderhof, Neuschwanstein og Herrenchiemsee, som han ofrede saa megen tid og tanke, og som voldte hans økonomiske ruin, er senere bleven midlerne til at betale hans gjæld.
Det hemmelighedsfulde slør, der omgav hans person, hvilede, saa længe han levede, ogsaa over hans slotte.
