Herrenchiemsee, eller „Herrenwörth“, var oprindelig et munkesæde; da munkeklostrene blev ophævede, gik det over i private hænder. 1868 eiedes det af nogle forretningsmænd, der solgte det til kong Ludwig. Han valgte øen til plads for sit Versailles.
Kongens raadgivere gjorde indvendinger; men dette fremkaldte hans trods. Han sendte sagkyndige afsted og kastede sig med al kraft ind i foretagendet.
Otte aar gik alligevel hen, før planerne blev færdige.
Herrenchiemsee bestaar af en mellembygning, der er hundrede og tre meter lang, samt af to fløibygninger, der omslutter gaardspladsen, som er helt belagt med sorte og hvide marmorplader.
Overalt i slottet ser man billeder af de franske konger og dronninger og Bourbonernes liljevaaben.
De seksten beboelsesgemaker er opkaldte efter de tilsvarende sale i Versailles. Det prægtigste af disse er speilgaleriet, der er fem og sytti meter langt, elleve meter bredt og tretten meter høit. Paa den ene langvæg er der syv og tyve høie buevinduer, paa den anden staar der ligesaa mange store speile. To og femti lysholdere af guld og fem og tretti lysekroner giver plads for to tusinde og fem hundrede vokslys.
