Gluck, som dengang opholdt sig ved det franske hof.“
Kunstneren Ille malede fem store billeder med motiver fra sagnet om „Lohengrin“; de skulde ophænges paa slottet Neuschwanstein.
„Kongen saa gjerne, at keiserens holdning blev forandret“, skrev Ludwigs sekretær i den anledning til ham; „men han vil dog ikke stille en befaling op mod din kunstneriske overbevisning! Hvis ikke tekniske vanskeligheder eller digtningens tekst umuliggjør det, ønskede kongen desuden, at morgen- eller aftensolen skulde skinne paa erke-engelen Michael. Endvidere skulde jeg bede dig at overveie, om ikke svanens hoved er for stort og om ikke dens bryst, der hviler paa vandet, er for svagt. Kongen har nemlig fra sin første ungdom havt svanen for øie.“
Ille gjorde de ønskede forandringer og modtog en pragtfuld ring som udtryk for kongens tilfredshed. –
Ludwig anvendte daglig mange timer til at studere literatur. Paa sine ture i bjergene tog han altid bøger med; og naar han gjorde reiser, blev en kuffert fyldt med et planmæssigt udvalg af hans yndlingsforfatteres verker.
Han havde ikke som kronprins havt leilighed til at besøge høiskoler eller til at samle kundskaber
