Overhovedet sparede han hverken paa gaver eller udmerkelser, hvor det gjaldt skuespillere og sangere, der vandt hans gunst. Guldure med kjeder, brillanter, armbaand, broscher blev fra „keiserlogen“ sendte ned til dem som udtryk for hans tilfredshed.
I de sidste aar af sit liv var han dog mere tilbageholdende mod kunstnerne, ligesom han overhovedet sjeldnere talte med mennesker, som han ikke kjendte fra før. –
Ogsaa mod de malere, hos hvem han gjorde bestillinger, var han som regel meget elskværdig.
Saavel ligeoverfor disse, som hvor det gjaldt den sceniske kunst, fastholdt han ubønhørlig, at alt maatte gjengives med historisk troskab. En etikette-feil paa et maleri dadlede han ligesaa strengt, som om man havde begaaet den i hans sale.
Heinrich von Pechmann havde faaet det hverv at male et billede, som skulde forestille „Lever de Marie Antoinette“.
Skjønt komposition og totalvirkning var meget smuk, sendte kongen det tilbage til ham med den besked, at „hofdamerne ikke viftede sig og heller ikke passiarede med hofkavallererne i dronningens nærværelse. Iøvrigt ønskede han blandt de tilstedeværende at se komponisten
