han en indbydelse til at medvirke som Walther von Stoltzing i „Mestersangerne i Nürnberg“.
Egentlig var han ingen meget intelligent sanger; men han overtraf alle sine kolleger ved sit glimrende ydre og ved sin stemmes egte tenorklang.
Ludwig udnævnte ham til kammersanger. Efter hver ny rolle sendte han ham kostbare gaver, blandt andet en Lohengrin-rustning af drevet sølv og en mangfoldighed af diamantnaale og ringe. Nachbaur, som med barnagtig glæde fremviste disse, blev af den grund kaldt „Brillant-Nazzi“.
Ved siden af Wagners musikverker hørte kongen gjerne Lortzing's, Kreutzeris, Verdi's og Halévy's operaer.
Dagen efter at han første gang havde overværet Halévy's opera „Guido og Guivera“, sendte han bud efter Nachbaur. Skjønt han aldrig havde kastet et blik paa noderne, sang han hele den store arie for den overraskede kunstner. Da han var færdig, sagde han:
„Vil De nu være af den godhed at synge arien for mig; jeg vilde gjerne vide, om jeg har sunget den rigtig.“
Da Nachbaur engang var syg, skrev Ludwig til ham:
