XXII
Slutning.
Anden pintsedags aften blev Ludwig den andens lig ført til München.
Vognen, der blev trukken af fire heste, og som ledsagedes af hans tjenerskab og af præster, kom til hovedstaden klokken halvfire om natten. Store skarer af landbefolkningen fulgte grædende hans kiste. Ingen troede, at han havde været sindssyg, men at han var bleven uskyldig forfulgt. Hos alle levede mindet om den elskede konge, der havde lovet saa meget, hvis egenheder man havde tilgivet, og som, trods alt, var bleven ved at være bayrernes stolthed.
Budskabet om hans tragiske endeligt rystede hele Tyskland.
Dybt og inderlig sørgede hans hovedstad, hvor han saa sjelden havde opholdt sig. Og i landdistrikterne fandtes der neppe en hytte, hvor hans billede ikke blev kranset med sørgeflor.
