Ikke langt fra den bænk, paa hvilken Ludwig og Gudden havde siddet om morgenen, fandt man omsider begges paraplyer.
En fisker blev tilkaldt; man satte ud i hans baad og opdagede ikke langt fra land dr. Guddens lig halvt siddende, med ryggen bøiet under vandet.
Et par skridt længre ude i søen fandt man kongens afsjælede legeme med hovedet ned og armene foroverbøiede. Søen var paa dette sted ikke saa dyb, at han ei skulde kunne have frelst sig, om han havde villet det.
Hvad der er skeet paa denne plet, vil til evig tid forblive en hemmelighed.
Den sørgelige begivenhed var foregaaet uden vidner. Men sporene langs stranden og i søens bund, som blev undersøgt, berettiger til følgende antagelse:
Kongen gik paa høire side, Gudden paa venstre, indtil de naaede den bænk, hvor de før havde siddet. Da vil kongen have kastet sin paraply og være sprungen henimod søen; thi man kunde se hans spor paa den fugtige, mosklædte strand.
Gudden har øieblikkelig sat efter og grebet ham i frakkekraven. Hans greb maa have været meget haardt; thi neglen paa en af hans fingre var splintret.
Ludwig maa paa den anden side være bleven
