Hopp til innhold

Side:Ludwig den andens sidste dage.pdf/164

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Dr. Gudden gjenvandt sin fatning først. Han gik frem og sagde:

„Deres majestæt! Dette er det sørgeligste hverv, som jeg har paataget mig i mit liv. Fire sindssygelæger har afgivet en erklæring om Deres majestæts helbred. Som følge af denne har prins Luitpold overtaget regentskabet. Jeg har faaet befaling til at ledsage Deres majestæt til slottet Berg endnu i denne nat.“

Kongen vaklede et øieblik.

„Hvad vil De mig?“ gjentog han flere gange. „Hvad betyder dette?“

Sygevogterne nærmede sig for at gribe ham.

Han afværgede det med en stolt haandbevægelse og rettede sig op.

„Det er ikke nødvendigt“, sagde han; „jeg gaar frivillig.“