Nu vilde herrerne tiltvinge sig adgang med vold. Men politisoldaten fastholdt sin bestemte ordre og truede med at skyde enhver ned, der vovede at trænge ind i slottet. Han løftede sit gevær, idet han for sidste gang henviste til den regjerende konges befaling.
Ogsaa de øvrige gendarmer trængte nu frem. Et kolbestød traf en af sygevogterne, der stod nærmest.
„Hvor ubehageligt dette optrin end var“, siger hjælpelægen, dr. Müller, „saa kunde man ikke negte, at disse mænd optraadte med pligttroskab, naar de, uden hensyn til hof- og statsembedsmændenes glimrende uniformer, urokkelig holdt fast ved: Vor konge har befalet det, og vi adlyder ham!“
Hofkommissionen maatte med uforrettet sag trække sig tilbage til Hohenschwangau.
Rygtet om at kongen skulde slæbes bort som fange, havde imidlertid bredt sig over hele egnen. Da herrerne kjørte ned til det gamle slot, saa de bønder, vedhuggere og brandmænd, kvinder og børn, der i vild hast styrtede op mod Neuschwanstein.
Amtmand Sonntag, den øverste embedsmand i Füssen, fik af Ludwig det hverv at fængsle kommissionens
