„Løb saa hurtig som muligt“, sagde han. „Kald alle tro bønder hid for at beskytte sin konge!“
Staldknegte og tjenere ilede afsted og gjorde alarm i de omliggende landsbyer. Neppe en time efter myldrede det i Hohenschwangau af bønder, som var bevæbnede med knive, og som bar økser og ljaaer paa nakken.
Den nærmestliggende landsby, Füssen, sendte sine brandmænd, og den der stationerede politimester indtraf med alle sine folk.
Da ingen vidste, hvad der var besluttet i München, havde man grund til at formode, at der forelaa et overfald paa kongens person. Alle var rede til at sætte sit liv paa spil for at frelse ham.
Hof-kommissionen var imidlertid i morgendæmringen naaet op til Neuschwansteins port.
Man havde bestemt, at en af herrerne skulde oplæse prins Luitpolds skrivelse for kongen. Derefter skulde lægerne føre ham til Linderhof.
Til sin overraskelse fandt de slotsporten besat af gendarmer, som i kongens navn negtede dem at træde ind.
De fremviste sin skriftlige fuldmagt. Den vagthavende soldat værdigede den end ikke et blik, men svarede paa alle forestillinger og befalinger:
„Jeg behøver intet skriftligt! Jeg kjender kun en befaling, og den kommer fra hans majestæt!“
