XIV
Den sindssyge konge.
I det skjønneste af de slotte, som Ludwig har bygget, staar der ved indgangen til den prægtige sangerhal et sælsomt stenbillede, hvortil han selv havde givet ideen: en palme, der strutter af fylde og kraft, rigt belæsset med gyldne frugter! Ved dens fødder ligger en hæslig drage med høit opspilet gab, – et sindbillede paa den sygdom, der lurede paa den arvelig belastede konge.
Hos prins Otto af Bayern var vanviddet udbrudt pludselig; hos Ludwig kom det umerkelig snigende, saa at end ikke de sagkyndige havde øinene helt aabne for faren.
Utvivlsomt vidste han selv, at han periodisk var sindsforvirret; men han vilde for ingen pris lade omverdenen se sin tilstand.
I februar 1884 lod han en tandlæge kalde til sig. Denne har nedskrevet sine erindringer om besøget hos ham:
