Sars’s næste Arbeide var hans fortjenstfulde Studier over „Norge under Foreningen med Danmark“, der ligesom den nysnævnte Afhandling optoges i „Nordisk Universitets-Tidsskrift“, og som fremdeles indtager en fremtrædende Plads mellem de hidtil udgivne Bidrag til denne Periodes Belysning. For disse Aarhundreders Historie var der dengang fra norsk Side gjort overmaade lidet, efter at J. Chr. Berg havde afsluttet sin Bane, ja i den Keyser-Munchske Tid vare de omtrent gaaede i Forglemmelse. Selv Rigsarkivar Lange, som var en af de yderst faa, der dengang skjænkede den nyere Tid nogen Opmærksomhed, kunde endnu i 1847 udtale sig saaledes: „Til mit Lands Historie efter 1537 kjender jeg saare lidet; den har for mig tabt sin Interesse fra den Stund af, da Nordmændene vare jammerlige nok til at underkaste sig et Magtsprog af det danske Rigsraad paa Herredagen i Kjøbenhavn, et Magtsprog, der efter min Opfatning vel var en i Historien tillykke sjelden Uretfærdighed fra dansk Side, men en Skjændsel for Nordmændene, der taalte det“.[1] Omtrent ved den Tid, da den saakaldte „norske historiske Skole“ aftraadte fra Skuepladsen, begyndte imidlertid en naturlig Reaktion mod den ensidige Fremhævelse af Sagatiden at gjøre sig gjældende. Man indsaa, at Landets Institutioner og Tilstande, dets hele Udvikling, Kultur og Liv havde sin egentlige Rod i de sidst forløbne Aarhundreder, og det blev derfor en Trang hos Mange at lære disse grundigere at kjende. Mellem dem, der nu med Iver og Dygtighed tog fat paa den nyere Tid, var Sars. Hans nysnævnte Afhandling i Universitets-Tidsskriftet er det første Forsøg til en alsidigere Fremstilling af Norges Vilkaar og Tilstand i Tiden 1537—1814. Hvad han vilde give, var nemlig ikke historisk Fortælling af Begivenhederne efter deres Tidsfølge, men samlede Oversigter over Landets vigtigste Forhold, først statistiske og økonomiske, saasom Næringsveiene,
- ↑ Norsk Tidsskrift for Videnskab og Literatur, udgivet af Chr. Lange. I. (1847) S. 248.
